Vi tager hul på juletiden med decemberudgaven af Ledelsesalmanakken – her møder vi Camilla Schreiner Andersen

I årets sidste udgave af ledelsesalmanakken møder vi Camilla Schreiner Andersen, underdirektør i Vurderingsstyrelsen, til en snak om strategisk ledelse. Vi hører om sårbarhed og hvordan Camilla stiller sig frem som en sårbar leder for at skabe en produktiv dialog med hendes medarbejdere.

For Camilla er det vigtigt for en leder at være ærlig, at være sårbar, og at stille sin tvivl frem. Det handler om at skabe en organisationskultur, hvor medarbejderne stoler nok på hinanden til, at de også tør stille deres tvivl frem. Denne tvivl er grundlaget for mere nuancerede beslutninger, og dermed bedre beslutninger.

Camilla fortæller os også om, hvordan det er vigtigt for en organisation at have et godt samvær, både fagligt, men også socialt. Dette sammenhold og fokus på en fælles ambition gør organisationen robust. Yderligere fortæller Camilla om, hvordan hun bruger billeder og fortællinger om organisationen som en måde at have en fleksibel tilgang mod fremtiden.

Du kan læse kapitlet og se interviewet med Camilla her.

Vi takker for et godt år og ønsker god fornøjelse, og håber I vil følge med i næste års udgave af Ledelsesalmanakken – i ny form og med nyt tema!