I Danmark har vi et stærkt velfærdssamfund. Men vi har også store udfordringer med sammenhængskraft, inklusion og den sociale bæredygtighed. Vi har behov for mere social innovation. Vi har brug for sammen at udvikle nye tanker, nye måder at samarbejde på og løsninger, der fremtidssikrer og udvikler vores samfundsmodel.

Samfundsengagerede ledere fra civilsamfund, erhvervslivet, fonde og den offentlige sektor skal gå forrest i den udvikling. Det forudsætter stærk ledelse og indsigt i social innovation. Dét er afsættet for Danmarks første lederuddannelse i social innovation. Er du én af vores første pionerer?

 

Ambitionen: Det skal kunne ses og mærkes

Med uddannelsen får du værktøjer til at ændre din ledelsesgerning i praksis – så du og din organisation kan ændre samfundet til det bedre i samarbejde med andre. Ambitionen er, at du kan måle effekten af din uddannelse ude hos de mennesker, du arbejder med og for – dér, hvor det skal gøre en forskel.

 

Deltager-DNA: Du er på en rejse som leder og som social innovatør

Du arbejder med at løse sociale samfundsudfordringer og har interesse for social innovation - måske i en kommune, i en NGO, en virksomhed eller i en fond. Du har en formel eller uformel lederrolle. Og du bruger mange af dine vågne timer på at skabe løsninger til gavn for mennesker og samfund.

 

Dit ”wicked problem” er vores afsæt

Du arbejder igennem hele forløbet med afsæt i et ‘wicked problem’: En samfundsudfordring, som du og din organisation har en aktie i, og som I ikke kan løse alene.

På uddannelsen får du nye perspektiver, værktøjer og sparring på, hvordan du og din organisation kan gøre en større forskel i samarbejde med andre.

 

Med forløbet får du værktøjer til at agere som leder af social innovation – og til at ændre din praksis

 

  • Du får et personligt forløb, der udvikler dig som leder – så du kan udvikle og forankre nye løsninger og gøre en forskel både i og uden for din organisation
  • Du opbygger et netværk med andre ledere på tværs af sektorer, der også hver dag forsøger at finde løsninger på ‘wicked problems’
  • Du får inspiration og internationale perspektiver på ledelse af social innovation

 

 

 

Kontakt Anne-Mette Steinmeier eller Claus Bjørn Billehøj fra Mobilize Strategy Consulting for at høre mere.