Mobilize har været fast underviser på DAC’s efteruddannelsesforløb ”Strategisk Byledelse” for kommunale topchefer. Forløbets overordnede formålet var at styrke evnen til at udvikle og lede byer samt opnå kendskab til de strategiske greb og værktøjer, der kan tages i brug i løsningen af de samfundsudfordringer, danske kommuner står overfor. Her har Mobilize bidraget med et fagligt perspektiv på strategisk transformation af et sted, og hvad det vil sige at praktisere faciliterende ledelse på tværs af aktører og økosystemer. Stort fokus på betydningen af ”stedets kraft”, samt hvordan man som kommunal topledelse sikrer, at strategiske målsætninger og visioner sammenkobles med en konkret strategisk planlægning.
Helt konkret har partner Claus Bjørn Billehøj og juniorkonsulent Llewellyn Reyes undervist på 4 seminarer med både kommunale fagchefer og direktører, hvor der blev vekslet mellem det faglige oplæg, fælles drøftelser samt konkret casearbejde med afsæt I erfaringer fra egen kommune.