Region Hovedstaden

En gruppe af ledere blev til en ledergruppe

Centerledelsen på Psykiatrisk Center Stolpegården har i efteråret 2022 været gennem et ledergruppeudviklingsforløb udviklet i samarbejde mellem Region Hovedstadens Center for HR og Uddannelse.

Kunde
Region Hovedstaden

Psykiatrisk Center Stolpegården er en del af Region Hovedstadens Psykiatri, som varetager en række psykoterapeutiske behandlinger af voksne med forskellige psykiske vanskeligheder. I efteråret 2022 var der enighed om, at der i centerledelsen var behov for at arbejde med sig selv som ledergruppe.

 

I et samarbejde mellem Region Hovedstaden og Mobilize Strategy Consulting blev et ledergruppeudviklingsforløb designet med henblik på at udnytte interne og eksterne kompetencer og perspektiver.

 

Et pilotforløb blev udviklet og bestod af tre separate dage, hvor der blev arbejdet bredt og dybt med ledergruppens formål og opgave samt gruppens dynamik. Gruppen arbejdede i bredden for at komme rundt om de fælles væsentlige ledelsesopgaver og i dybden med mere psykologiske mekanismer. Hertil blev konkrete og praksisnære handlinger efterprøvet og implementeret.

  1. ”Jeg havde en ikke-alignet afdelingsledelse, som havde samarbejdsproblemer, men jeg er kommet ud i den anden ende med en gruppe, som vil hinanden, og som kan arbejde sammen - og gør det!”

     

    - Centerchef på Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Per Sørensen

Den metodiske tilgang

Gennem et selvdesignet forløb hvor centerledelsens aktuelle problemstillinger agerede omdrejningspunkt, blev rammen for de tre dage; Kurs, Koordinering og Commitment (KKC) værktøjet. Et værktøj til udvikling af, og forståelse for, hvad essensen af den fælles ledelsesopgave er, og hvordan gruppen kan arbejde ind i reelle og komplekse ledelsesproblemer, som fylder.  

 

Som supplement til KKC ontologien anvendtes der en mere operationel model for ledergruppeudvikling. Modellen beskriver fire væsentlige niveauer for, at en ledergruppe kan arbejde strategisk. Modellen bidrager til at kunne identificere vanskeligheder ved strategisk koordination og implementering.

  1. Fokusområderne Kurs, Koordinering og Commitment

     

    Kurs: Gruppen sætter retning og forholder sig ofte til den

    Koordinering: Gruppen får oparbejdet relationel koordinering og samarbejdsflader for kursen

    Commitment: Gruppen arbejder med at sikre, at der er engagement på tværs af organisationen til at følge kursen og hvordan vi holder fast, når man møder frustration og usikkerheder

  2. De fire niveauer for ledergruppeudvikling

     

    Niveau 4

    Lederteamets evne til strategisk ledelse

    Niveau 3

    Fælles ledelsesforståelse og forståelse af lederteamet

    Niveau 2

    Gruppens udvikling mod et team

    Niveau 1

    Forståelse for personerne som indgår i gruppen

     

    Du kan læse mere om modellen her

Hvor KKC tilbyder den brede forståelse, tilbyder de fire niveauer en dybere relationel forståelse af det at kunne arbejde strategisk. Og hvorfor er det vigtigt?

 

Vi ser ofte, at ledergrupper helst vil forblive i niveau fire-diskussionerne, hvor spørgsmål om strategisk retning og justering er relevante, men hvor diskussionerne kan være umodne. Dette fordi gruppen ikke har blik for, hvad det kræver af dem som gruppe og som individer for at kunne lede strategisk.  Strategisk ledelse kræver, at man forstår en gruppes forskellige- og fælles perspektiver, og hvad den enkelte bringer til bordet. Hvis man som ledergruppe formår at skabe en fælles forståelse for hvem vi er, hvad vi er, og hvor vi skal hen, opstår muligheden for, at en gruppe af ledere kan agere som en ledergruppe. En ledergruppe hvor roller, ansvar og opgaver er afstemt.

  1. ”Der er nogle opgaver, som nu er forsvundet. Det er opgaver, som egentlig ligger hos dem, jeg er leder for, så jeg kan koncentrere mig om de opgaver, jeg har som centerchef på Stolpegård. Det er den type opgave, der er forsvundet”

     

    - Centerchef på Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Per Sørensen

Effekten af forløbet

Centerledelsen på Psykiatrisk Center gik ind til forløbet, fordi de så et behov for at styrke samarbejdet i afdelingen og optimere den daglige drift blandt lederne. Med forløbet fik ledergruppen blik for nødvendigheden af at arbejde sammen og tænke ud af siloerne.  Centerledelsen gik fra 3-dags forløbet med en konkret plan, der skal sikre, at gruppen løbende arbejder med dem selv som ledergruppe.

 

Forløbet har været karakteriseret af et tæt samarbejde mellem Region Hovedstaden og Mobilize Strategy Consulting. Region Hovedstaden har bidraget med deres essentielle indsigt i regionen, hvor Mobilize har bidraget med eksterne perspektiver og erfaringer.

 

Hør hvad centerchef på Stolpegård siger om effekten af forløbet:

Effekten af forløbet