Tuborgfondet og Socialt Udviklingscenter

Kompetenceforløb for unge projektledere

Unge projektledere i civilsamfundet oplever et stort pres, da de ofte bliver trukket i mange retninger samtidig. Mange føler sig overvældede af både opgavernes omfang og den konstante forandring, og det forstærkes af, at de ofte står alene med ansvaret. Som nye i rollen mangler de derfor ofte de nødvendige værktøjer til at navigere og håndtere de udfordringer, de møder.

Kunde
Tuborgfondet og Socialt Udviklingscenter
Årstal
Oktober 2023 - juli 2025

Tuborgfondet har bevilliget midler til, at SUS – Socialt Udviklingscenter og Mobilize kan undersøge, hvordan et kompetenceforløb skræddersyet til unge projektledere i civilsamfundet bør udformes. Målet er at give dem de nødvendige værktøjer og netværk, så de står stærkere i en kompleks og udfordrende hverdag.

 

Kompetenceforløbet er udviklet på baggrund af workshops og samtaler, hvor unge projektledere der arbejder i foreninger eller organisationer har delt deres erfaringer og fremtidige ønsker for udviklingen af både faglige kompetencer og personligt lederskab. 

 

Forløbet sætter fokus på hvordan unge projektledere kan skabe forandringer, der rykker i samfundet, og skabe mere trivsel i en hektisk hverdag. Formålet er at skabe netværk til sparring med andre unge og give dem redskaber til styring og dét at stå stærkere i rollen som projektleder.

  1. Vi arbejder med projektledelse på tre niveauer: personligt, projektorienteret og strategisk. Der er deri fokus er på at skabe samfundsændringer, mens vi forbedrer trivsel og sammenhæng i dit arbejdsliv.

     

    Vi træner klassiske projektledelsesværktøjer og sætter samtidig fokus på videreudvikling af projekter samt håndtering af udfordrende samarbejdspartnere. Forløbet kombinerer faglige input, øvelser, refleksion og redskaber til at styrke arbejdsglæden både for dig og dine kolleger.

     

    Gennem netværk og mentorordning får du sparring og indsigt fra andre i lignende arbejdssituationer og organisationer.

  2. Fokus på at styrke kompetencer inde for: 

    • Personligt lederskab

    • Forandringsteori

    • Forankring

    • Scoping af projekt

    • Strategisk samarbejde – med fonde, interessenter og andre civilsamfundsaktører

    • Projektledelse

    • Strategisk brug af læring og evaluering

Overblik over forløbet

    • Kick-off event
    • 5 kursusdage – én gang månedligt med fysisk tilstedeværelse i København
    • Løbende møder med en mentor
  1. Dag 1: Sådan bliver projektet til. Scoping af projekter - hvordan skærer du målsætningen til. Fokus på forandringsteori.

     

    Dag 2: Nye metoder og tilgange udforskes, der kan styrke projektets langsigtede bæredygtighed

     

    Dag 3: Undersøger hvordan der kan ledes både opad og nedad i egen organisation, samtidig med at drive og udvikle projekter. Derudover diskuteres vigtigheden af psykologisk tryghed.

     

    Dag 4: Fokus på samarbejde med stakeholders - hvad sker der når ansøgningen rammer virkeligheden

     

    Dag 5: Evalueringer for forandringens skyld - hvordan kan evalueringer designes og anvendes, så de bidrager til kapacitetsopbygning og vidensdeling og samtidig understøtter ønsker om forandring

Spørg os om forløbet

Spørg os om noget

Jannik