Hvordan sikrer vi, at ny teknologi og gode idéer faktisk bliver omsat til reel forsvarsevne?
I den nye artikel Forsvarsinnovation på kommando undersøger Lars Bo Larsen, direktør i Nationalt Forsvarsteknologisk Center, og Søren Barlebo Rasmussen, partner i Mobilize, hvad forsvarsinnovation kræver i praksis.
Et centralt argument er, at innovation ikke kun handler om at udvikle ny teknologi. Det handler også om at skabe stærkere forbindelser mellem operative behov, forskning, virksomheder, test, indkøb og skalering. Artiklen sætter blandt andet fokus på samspillet mellem PUSH, de teknologiske muligheder, og PULL, Forsvarets operative behov.
Med afsæt i blandt andet erfaringer fra Ukraine ser artiklen også på innovationsøkosystemer og innovationsarenaer, og på hvordan Danmark kan blive bedre til at omsætte viden og teknologi til operativ effekt.

