De kommunale udgifter på hele det specialiserede socialområde udgør 45 mia. kr. (2020-tal), som er 1/5 af de kommunale budgetter. Her tegner voksenområdet sig for de 30 mia. kr. Udgiftspresset er vokset markant de sidste 10 år i næsten alle kommuner. Der er masser af analyser af årsagerne, og konsekvensen er endnu mere økonomistyring kombineret med taltunge ledelsesinformationer og byråd, der gang på gang giver tillægsbevillinger. Samtidig er der udarbejdet et hav af nationale og lokale kvalitetsstandarder, der skal varedeklarere ydelserne. Men alt for sjældent siger de noget om den reelle effekt for borgernes forbedrede livskvalitet.
Vi præsenterer i artiklen nogle nye veje til at se på potentialer og muligheder. Ikke fordi det kan erstatte al økonomistyring, men i en ledelsesmæssig erkendelse af, at der skal noget mere til, og vi skal have borgerne, uanset hvad deres specialiserede behov og ydelser er, sat mere i bevægelse.
