Velfærdssamfundet står ved en skillevej. Enten kører vi videre med det velfærdssystem, som vi har bygget op de seneste 100 år. Et system bygget på den organisations-forståelse, som var den dominerende i det 20. århundrede, og som vi kender så godt. Eller også må vi i gang med bygge et nyt velfærdssystem, som bygger på de organiseringer og de nye forståelser af velfærdsproblemerne, som vokser frem i det 21. århundrede, og som vi derfor ikke kender så godt. Der er meget, der tyder på, at vi skal vælge det sidste, selv om vi så må forlade de trygge organiseringer og måder at gøre tingene på.
Vi sætter i artiklen primært fokus på organisering – hvilke organisatoriske greb bruger vi typisk i dag og hvordan kan vi nytænke dem?
Hvad er vejen videre for dig?
Løsningen ligger ikke kun inde i organisationerne. Kompleksiteten skal håndteres systemisk – gennem øget samarbejde mellem organisationer og ved internt at opbygge mere kapacitet til eksternt samarbejde. Samtidigt er det afgørende vigtigt at få borgerne involveret på en helt ny aktivistisk måde.
Som leder i en kommune kan du jo f.eks.:
- Tage dette op med politikerne – vær en tilpas forstyrrelse
- Snakke om potentialet i nye eksterne samarbejder, når du møder ledere fra andre organisationer. Vær mere nysgerrig. Snak med andre end du plejer
- Gå forrest i at skabe en organisation, der lytter mere til borgeren
- Snakke om organisering internt i ledergrupperne. Hvilken retning skal vores organisering gå? Både den traditionelle og de nye tværgående. Og hvordan bygger vi mere kapacitet op til eksterne samarbejder?
- Drøfte med dine lederkolleger, hvordan ”det organisatoriske immunsystem” påvirker jer.
Bolden er givet op.
