Hvordan skaber ledere reel bevægelse i organisationer, når virkeligheden bliver mere kompleks og uforudsigelig, og de klassiske styringsværktøjer ikke længere er tilstrækkelige?
I denne artikel sætter Thomas Rosenberg, Anna Scheibelein Mikkelsen og Søren Barlebo Rasmussen fokus på et af de mest centrale ledelsesdilemmaer i moderne organisationer: at komplekse forandringer ikke kan implementeres frem, de må mobiliseres.
Med afsæt i organisationsteori og praksis fra offentlige og store videnorganisationer argumenterer artiklen for, at udfordringen sjældent handler om mangel på planer eller handlekraft, men om hvilken slags ledelse kompleksiteten egentlig kræver. Forfatterne beskriver, hvordan organisationer under pres instinktivt søger mod det, de kender, analyser, styringsmodeller og implementeringsspor, selv når problemet befinder sig et helt andet sted.
Artiklen introducerer begrebet levende organisatoriske samtaler som et konkret mobiliseringsgreb, hvor samtaler ikke blot reproducerer det, organisationen allerede ved, men åbner for nye forbindelser, fælles læring og handlemuligheder på tværs af kontekster. Forfatterne gennemgår fem opmærksomheder for ledere, der vil arbejde med denne tilgang, fra evnen til at arbejde produktivt i uvished og drage systematisk på uenighed, til at igangsætte safe-to-fail-prøvehandlinger og styrke de relationer, der skal bære forandringen. Artiklen giver samtidig konkrete praksisredskaber til, hvad ledere kan spørge om og gøre anderledes for at organisationen kan begynde at møde kompleksitet med kompleksitet.
