Hvordan skaber man transformationer, der faktisk forankres i organisationen?
I denne artikel sætter Klaus Harries og Søren Barlebo Rasmussen fokus på en ofte overset dimension i organisatoriske forandringer: de roller og identiteter, mennesker bærer med sig i arbejdet. Transformation handler nemlig ikke kun om at ændre strukturer, strategier eller processer, men også om at ændre måden, vi forstår os selv, vores ansvar og vores bidrag til organisationen på.
Med afsæt i både organisationsdesign, psykologi og konkrete praksiseksempler undersøger artiklen, hvordan roller fungerer som bindeled mellem strategi og hverdag, og hvorfor forandringer ofte møder modstand, når menneskers identitet og tilhørsforhold udfordres. Artiklen giver samtidig perspektiver på, hvordan ledere kan arbejde aktivt med rolleudvikling, psykologisk tryghed og organisatorisk retning, så transformation bliver noget, organisationen skaber sammen, og ikke blot noget, der implementeres ovenfra.