Universiteterne står i en ny strategisk situation. Kunstig intelligens, digitale læringsplatforme og nye uddannelsesudbydere udfordrer de traditionelle formater. Samtidig forventes universiteterne at bidrage mere direkte til løsningen af komplekse samfundsproblemer.
I denne artikel undersøger Birgitte Vedersø og Søren Barlebo Rasmussen, hvordan universiteterne kan håndtere dette dobbelte pres.
De skal fortsat beskytte forskningsfrihed, faglig dybde og kritisk distance. Men de skal også tættere på samfundets behov, omsætte viden hurtigere og tilbyde læring gennem hele arbejdslivet.
Det kræver mere end effektivisering og digitalisering. Artiklen peger på behovet for nye organisatoriske modeller, strategiske eksperimenter og en stærkere evne til at lære på tværs af organisationen.
Et centralt spørgsmål er derfor ikke kun, hvordan universitetet kan gøre det eksisterende bedre, men hvilken type universitet der er brug for om ti år.
Læs artiklen nedenfor.