Emne
Podcast

Hvordan kan vi skabe øget behandlingskvalitet af patienter i et sundhedsvæsen, der er under pres?

Det er et vigtigt spørgsmål - som vi i denne måneds udgave af Ledelsesalmanakken undersøger sammen med lægefaglig direktør for Hospitalsenhed Midt, Claus Brøckner Nielsen, og partner i Mobilize Claus Bjørn Billehøj. Et muligt svar på det spørgsmål kan have forbindelse til et projekt kaldet KUF, der står for Kliniske Uddannelses- og Forskningsfælleskaber, der i 2021 blev igangsat i Region Midtjylland.

”Vi skal stoppe med at se på klinik, uddannelse og forskning som hinandens besværligheder, men i stedet som hinandens forudsætninger og synergier - På den måde får vi en mere spændende arbejdsplads, og vi får udviklet vores sundhedsvæsen til gavn for patienterne”, mener Claus Brøckner Nielsen.

Intentionen med projektet KUF er at skabe et fælleskab, der hurtigt kan omsætte viden til praksis. Det har været helt særligt for strategien i projektet at balancere bottom-up og top-down-processer, fordi det har været vigtigt at inkludere lokale områder, som faktisk skal arbejde med udkommet i hverdagen.

Lyt med, når vi sætter fællesskabet i sundhedsvæsenet på dagordenen – og gør os klar til at tage arbejdshandskerne på.

Læs den tilhørende artikel om KUF

Det er et hovedformål med sundhedsvæsenet, at patienterne skal modtage den bedst mulige behandling med faglig evidens bagved. Det kræver, at klinikerne er opdateret på den nyeste viden fra forskningen, at forskningen er rettet mod de behov, der opleves i klinikken og at personalet kontinuerligt uddannes, så de er opdateret på den nyeste viden fra forskningen. Ved at skabe et samarbejde hvor denne cirkulation mellem klinik, uddannelse og forskning foregår, kan en organiseringsform som KUF bidrage til at efterleve lige netop de krav. 

 

Find og læs artikel her

Spørg Claus om KUF

Spørg os om noget

Mobilize2021 CLU5631 (1)