Claus Bjørn Billehøj

Om Claus
Claus er skarp til at se og mobiliser mulighederne for værdiskabelse, både i egen organisation og mellem organisationer. Kernen er både at sætte en strategi og sætte fokus på den ledelse og de medarbejdere der skal skabe værdien.
Med Claus ombord er du sikret en vedvarende indsats for at inddrage og engagere vigtige eksterne interessenter i realiseringen af dit projekt.
Det er en stærk positiv tro på fremtiden som driver Claus - og han er lynhurtig til at mobilisere energi og skabe fremdrift i de organisationer, han arbejder med. Han er socialt indigneret og har altid været både draget og optaget af fællesskaber. Enten som dreng i spejderbevægelsen eller i den lokale fodboldklub.
Claus har læst kulturgeografi på Københavns Universitet med et særligt fokus på byen som begreb og som ramme for menneskers liv, herunder de dynamikker og lokale fællesskaber der skaber byen og den rolle dem der både politisk og administrativt leder byen har. Deraf kommer et stort fokus på stedets betydning i udviklingen af stærkere og mere robuste samfund, fordi aktører i et sted ofte samler kræfterne omkring stedets langsigtede udvikling frem for omkring en sektorlogik eller en snæver målgruppe.
Claus har en fortid som CEO i den Sociale Kapitalfond og som direktør i Region Hovedstaden med ansvar for forskning og regional udvikling. Tidligere har han arbejdet med strategisk udvikling af København i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune.
"Claus har hjulpet med at videreudvikle og strukturere arbejdet i Sjællands Udviklingsalliance, som er et frivilligt netværk, der er etableret for at skabe mere udvikling og vækst på Sjælland. Claus’ ligefremme kommunikation og evne til at tænke ud af boksen er en kæmpe styrke, når der skal tænkes højt”.
- Carsten Krabbe, direktør, Regional Udvikling, Region Sjælland
Certificeringer
- Big 5 personlighedstest
Bogudgivelser
- Bidraget med Kapital 7 "Forskning og innovation i sundhedsklynger", i bogen Hvordan skaber vi fremtidens sundhedsvæsen, redigeret af Mickael Bech, Per Jørgensen og Søren Barlebo Rasmussen. (2023).
Referencer
- DACs forløb for strategisk byledelse, 2024, undervisning
- Gribskov kommune, 2024, sammenhængende forløb der understøtter kommunens vision om skabelsen af fremtidens kommune, herunder afvikling af masterclasses og løbende strategisk sparring med direktionen
- KR foundation, 2024, systemforandring gennem mobilisering af netværk og partnerskaber
- Copenhagen Business School, 2024, undervisning på faget MPG
- Københavns Universitet, 2023, udvikling af ny strategi for hele universitetet.
- Fors forsyning, 2023, strategirealisering og ledelse.
- Københavns Universitet, 2022, udvikling af innovationsstrategi.
- Grand Recovery and Health, 2022, udviklet ny strategi.
- Nordisk Ministerråd, 2022, styrket evne til at sikre impact og porteføljeledelse.
- Region Sjælland, Sjællands Udviklingsalliance, 2021, styrket mobilisering og retning, 2021.
- Sønderborg Kommune, 2021, virkemiddelkatalog for øget samspil med omgivelserne på det specialiserede område.
- Hospitalsenhed Midt (Viborg), 2021, styrket samspil mellem klinik, forskning og uddannelse, 2021.