Flemming er selvstændig konsulent hos Arnoe Consult og fast tilknyttet senior i Mobilize.

LinkedIn
Mobilize CLU2606

Om Flemming

Flemming har næsten 30 års erfaring som It- og Managementkonsulent fra virksomheder som IBM, Gartner, Danske Bank og Zangenberg & Company.

Flemming er optaget af den aktuelle digitaliseringsagenda – og navnlig på hvordan digitalisering kan og bør indlejres i virksomheders og organisationers forretningsstrategiske overvejelser. Flemming interesserer sig i denne sammenhæng meget for, hvordan CIO-rollen må udvikle sig, og hvordan it-organisationen er nødt til at tilpasse sig en verden, hvor den teknologiske agenda naturligt bevæger sig ud i forretningen.

Flemming har med sikker hånd har styret mellemstore og store komplekse It- og forretningsprojekter, både i den offentlige og den private sektor, og han har igennem årene har opbygget stærke færdigheder inden for rådgivningsområder som It- og digitaliseringsstrategi; analyse, optimering og design af It- og forretningsprocesser; kravanalyse og dokumentation; rådgivning og gennemførsel af it udbudsforretninger; forhandling; leverandørstyring, mv.

Flemming samarbejder rigtig godt med interessenter på alle niveauer i organisationen, og i hans projekter skabes og vedligeholdes den tillid mellem kunde og konsulent, der er så afgørende for det gode projekt og de gode resultater. Flemmings kunder beskriver ham som en værdsat, betroet rådgiver og en dygtig og behagelig facilitator og betroet konsulent.

Flemming er efterspurgt som leder af komplekse programmer og projekter. Han er metodestærk og struktureret, og han er kendt for at sikre fremskridt og leverancer gennem facilitering af specialister og videnspersoner, resulterende i output, der gør det muligt for ledelsen at træffe beslutninger på et oplyst grundlag.

 

Certificeringer 

  • 1996: IBM Certified Consultant
  • 2020: Leading SAFe
  • 2020: PRINCE2 Foundation

 

Referencer 

Flemming har lang og god erfaring med at designe og drive strategiprocesser, der leder frem til fastlæggelse af virksomheders og organisationers It- og digitaliseringsstrategier, sourcing-strategier, cloud-strategier og datastrategier,. 

Hans bidrag inkluderer design, planlægning og gennemførsel af en brede dataindsamlinger, der involverer alle relevante niveauer i organisationerne, herunder direktion, forretningsledelse og eksterne interessenter, interne kunder og It området selv; identifikation og syntetiseringen af relevant research, der omsætter indsigten i relevante aktuelle teknologiske trends til konkrete og attraktive elementer i formuleringen af strategien; præsentation, diskussion og godkendelse i ledelse og direktion; samt endeligt omsætning af strategi til prioriterede initiativer, som understøtter udmøntningen af strategiens målsætninger.

Projekter af denne art er blandt andre kunder udført for en af Danmarks største utility-virksomheder, to af Danmarks største operatører af kritisk infrastruktur, et stort dansk universitet, en stor offentlig styrelse, ligesom for en række danske kommuner.

Flemming har derudover gennemført projekter, både strategiske og operationelle – og som oftest it relaterede – projekter indenfor en lang række brancher og sektorer, herunder statsadministrationen, offentlige styrelser og myndigheder, regionerne, den kommunale sektor, universiteter, bank og forsikring, fødevareindustrien, hospitaler, HiTech Production, interesse- og medlemsorganisationer, IP-bureauer, forsyningssektoren, kritisk infrastruktur, transportsektoren, samt It & sourcing-markedet.

Flemming er facilitator for netværksgruppen Offentlig Digitalisering under Dansk It og bliver derudover hyppigt inviteret ud som inspirerende oplægsholder i forskellige event-sammenhænge.