Katinka er særligt optaget af strategi og ledelse og af, hvordan offentlige organisationer kan udvikle sig i takt med en verden præget af stigende kompleksitet og forandring. Hun interesserer sig for strategisk udvikling og transformation og for, hvordan organisationer kan skabe retning og handlekraft på tværs af organisatoriske grænser og i samspil med de aktører og partnerskaber, de er en del af.
Hun har desuden en særlig faglig interesse for beredskabsområdet og for, hvordan organisationer og samfund kan opbygge resiliens og stå stærkere i mødet med kriser og uforudsete forandringer. Her er hun blandt andet optaget af, hvordan beredskab kan bruges som anledning til at tænke strategisk over organisationers kapabiliteter, samarbejdsformer og evne til at handle under usikkerhed.
Til daglig læser Katinka kandidaten i International Business and Politics på CBS. Hos Mobilize arbejder hun særligt med udviklingsprojekter inden for den offentlige sektor.