Maria står for både IT og kommunikation i Mobilize. På IT-siden hjælper hun med at løse generelle tekniske problemer og driver udviklingsprojekter, der kan styrke organisationens arbejde og gøre hverdagen mere smidig. I kommunikationsarbejdet har Maria ansvar for sociale medier, podcast produktion, hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hun arbejder med at omsætte Mobilizes strategier til klare og forståelige budskaber, så organisationens mål og værdier bliver kommunikeret effektivt - både internt og eksternt.
Til daglig studerer Maria på IT-Universitetet i København, hvor hun læser en bachelor i Digital Design og Interaktive Teknologier. Her får forståelse for, hvordan design, teknologi og brugeroplevelser spiller sammen. Maria har derudover en interesse for grafisk design, IT-løsninger og visuel formidling, og hun holder af at skabe indhold, som alle kan forstå.