Mathias er optaget af ledelse og særligt af, hvordan man bygger bro mellem generationer på arbejdsmarkedet. Han interesserer sig for, hvordan organisationer kan sammensætte stærke teams og skabe rammer, hvor forskellige kompetencer og potentialer bringes i spil. I sit bachelorprojekt undersøgte han organisationskulturens dobbelte rolle som både strategisk ledelsesredskab og medarbejderdrevet praksis i dynamiske organisationer, hvilket gav ham en nuanceret forståelse af kulturens betydning som både styringsmekanisme og emergent socialt fænomen.
Mathias har en bachelor i Erhvervsøkonomi og Projektledelse fra CBS og læser nu en kandidat i Management of Innovation and Business Development, hvor han fordyber sig i, hvordan organisationer kan anvende innovation og forretningsudvikling til at skabe konkurrencefordele.