Det er svært ikke at lade sig inspirere af Sverris underholdende og tankevækkende tilgang til strategi.
Sverri Hammer
Om Sverri
Sverri har i mange år delt sin tid mellem at være lektor i Strategi, organisation og ledelse på nedsat tid på DTU, at være partner i Mobilize på nedsat tid, og så at skrive bøger om ledelse. Sverri har en fortid som bl.a. leder for Handelsgymnasiet i Køge og som rektor for Haslev Seminarium.
Sverri er en dygtig og underholdende formidler. Han er en skattet foredragsholder, hvor især oplæg om meningsskabelse, strategi og ledelse er populære blandt tilhørerne.
I disse år fylder også arbejdet med lederudvikling meget både indenfor undervisnings-, sygehussektoren og fagforeninger. At få ledergrupper til at udvikle sig sammen, at blive mere samarbejdsorienterede og strategiske giver en stor tilfredsstillelse i Sverris arbejdsliv.
En høj faglighed kombineret med idérigdom og innovative metoder er noget af det, der karakteriserer Sverris tilgang til ledelses- organisation- og strategiudvikling.
Sverri er oprindeligt uddannet Cand Scient Pol (1990) og har senere taget sidefag i Psykologi (2006) på KU.
Certificeringer
- MBTI niveau I og II
- Neo-pir
- Big 5
Bogudgivelser
- Bestselleren og klassikeren Meningsskabelse, organisering og ledelse med James Høpner, Samfundslitteratur (2014, 2019).
- Sammen med Mette Elting har han redigeret og er medforfatter på Ledelse, Organisering og Strategisering, Samfundslitteratur (2009, 2014 og 2019).
- Sammen med Høpner har han skrevet artiklen 10 ting du måske ikke vidste om ledelse som i skrivende stund har mere end 40.000 views på Lederweb.
- Mange morer sig over hans skæve vikler på strategi, som når han eksempelvis på YouTube fortæller om, jazz og strategi, og hvorfor Rasmus Klump, er en stor strateg.
Referencer
Flere hundrede foredrag for stat, regioner, kommuner, undervisningsinstitutioner, fagforeninger, NGO-er og private organisationer er det blevet til. Ikke mindst om meningsskabelse, strategi, forandrings- og forankringsledelse.
Lederudviklingsforløb på alle niveauer i meget store dele af undervisningssektoren (Fra folkeskole til universiteter): FGU, VUC, Erhvervsskoler, KU, SDU
Lederudviklingsforløb for en lang række forskellige afsnit og afdelinger samt centre på Rigshospitalet.
Uddannelsesforløb for bl.a. Djøf med efterhånden 50 hold chefkonsulenter.
Mange organisationsudviklingsprojekter hos mange forskellige organisationer – især indenfor især undervisningssektoren. Men også inden for andre sektorer.
Kulturudviklingsprojekt hos ZBC: I første omgang gennem et udviklingsforløb for skolens 200 administrative ansatte, og siden hen alle 1000 ansatte.
”Én til én” ledelsesparring og ledergruppesparring med ledere fra både den offentlige, NGO og private sektor