Thea er optaget af, hvordan kulturelle og sociale dynamikker påvirker mennesker i deres arbejds- og hverdagsliv. Hun er nysgerrig på, hvordan analytiske indsigter kan omsættes til konkrete og brugbare løsninger i praksis.
Som juniorkonsulent hos Mobilize bidrager Thea til en række forskellige kundeprojekter, hvor hun assisterer og understøtter konsulenter og partnere. Her bringer hun sine projektorienteret og analytiske kompetencer i spil samt sin forståelse for menneskers sociale og kulturelle liv.
Ved siden af sit arbejde læser Thea en kandidatuddannelse i antropologi på Københavns Universitet. Gennem studiet arbejder hun med antropologiske metoder og projektdesign, som styrker hendes evne til at undersøge og forstå de sociale, kulturelle og biologiske aspekter af menneskers liv.