Plandent er en vækstende privat organisation inden for medico- og dentalindustrien. Ledelsen er drevet af ambitionen om, at arbejdet bidrager til et meningsfuldt liv, og kulturen er guidet af et ’overdrevent kundefokus’, vilje til at lære og mod til at fejle. Værdier som de ikke bare taler om, men som de praktiserer helt ud i hjørnerne.
Plandent ønskede et mere klart svar på, hvorfor de egentlig er sat i verden. Et purpose som rækker ud over det at tjene penge. Som bidrager til mening for fællesskabet og den enkelte medarbejder. Et fælles formål som organisationen kan samles om, og som kan guide når svære beslutninger skal tages.
Til at starte med blev deltagerne bedt om at skrive noveller, om den forskel de så Plandent gøre i en umiddelbar fremtid. Og resultatet var rørende fortællinger om medarbejdernes oplevelser i en coronatid og et ønske om at være der for deres kunder, i en tid hvor meget lukker ned.
Novellerne tydeliggjorde medarbejdernes oplevelser og følelser i deres arbejde. Og fortællingerne blev senere definerende for udarbejdelsen af et purpose, hvor man på et internat drøftede, hvorfor Plandent er sat i verden, og hvem der egentlig er kunden.
Deltagerne blev også præsenteret for idéen om, at udvikling i arbejdslivet ikke kun handler om tilfredshed. Tilfredshed er godt, men indsigt er bedre. Man må derfor fremme en indsigt i de svære ting, så som egen manglende formåen og personlige knaster – hvad man i konceptet, Immunitet mod Forandring (IMF), kalder for baghænder.
På internatet arbejdede deltagerne med deres egne udviklingsområder og baghænder, og processen åbnede op for samtaler, man aldrig før havde haft i organisationen. Samtidig blev disse samtaler afgørende for strategiarbejdet, hvor deltagerne med afsæt i nøgleord fra det nye purpose drøftede de organisatoriske enheders baghænder. Det førte til helt konkrete justeringer af strategien.
