Emne
Artikler

Hvordan skaber kommunen fælles drift tættere på borgernes liv?

I den nye artikel “Klubhuset som ledelsesform” undersøger Otto Ohrt, forvaltningschef i Sundhed og Forebyggelse i Aarhus Kommune, og Heidi Frostholm, forvaltningschef for Sport og Fritid i Aarhus Kommune, sammen med Søren Barlebo Rasmussen, partner i Mobilize, hvordan stærke fagligheder kan skabe fælles drift tættere på borgerne.

Et centralt argument er, at kommunens opdelte organisation ikke er et problem i sig selv. Den sikrer faglighed, ansvar og stabil drift. Men borgernes liv følger sjældent kommunens organisatoriske snit, og når hvert område optimerer for sig, bliver det fælles handlerum mindre. Artiklen foreslår derfor klubhuset som ledelsesmindset: et fælles ledelsesrum, hvor forskellige fagligheder står stærkt i deres egen opgave og samtidig spiller sammen om den fælles sejr. Klubledelse er i den forstand hverken sammensmeltning eller god stemning, men en ledelsesform, der forbinder fagligheder uden at gøre dem ens.

Med afsæt i erfaringer fra sundheds- og fritidsområdet i Aarhus ser artiklen også på, hvordan ledere kan centralisere retning, decentralisere handling og gøre læring forpligtende, så de bedste borgernære initiativer ikke ender som projekter ved siden af driften. Artiklen afsluttes med tre centrale bevægelser i klubledelse: at skabe en fælles bane, et åbent og tillidsfuldt ledelsesrum og en læring, der fører til ny drift.

Hør også podcastepisoden om "Den transformative kommune"

Podcast 3 Hør episoden her

Læs også artiklen om "Civilsamfundet som medspiller i den kommunale velfærd"

Læs artiklen her