Med en pandemi på retræte er virksomheder og ansatte verden over ved at vende tilbage til en ny virkelighed. Og denne nye virkelighed viser sig bl.a. ved, at man i de seneste måneder har kunne se en gevaldig stigning i antallet af medarbejdere, der siger deres job op. En stigning så massiv at økonomer har sammenlignet situationen med tilstanden under finanskrisen, og som er blevet døbt ’The Great Resignation’.
Hvad er det?
I et forsøg på at forstå omfanget af denne bølge viser foreløbige tal, at 4,3 mio. amerikanere sagde deres job op i juli 2021, mens der i England er 1 mio. mennesker, der er ’forsvundet’ fra arbejdsmarkedet. Det vil sige, at særligt karakteristisk for denne bølge er, at de mennesker der siger op, i langt størstedelen af tilfældene, ikke har et andet job i baghånden. Sagt med andre ord: folk siger op uden at have et nyt job i kikkerten.
Hvem er det?
Når man kigger nærmere på disse tal ses en klar tendens til, at antallet af medarbejdere, der siger deres job op, er størst i sundhedssektoren.
En forklaring på dette kan være, at mens den øvrige befolkning har måtte arbejde hjemmefra og har fået færre nye projekter på to-do-listen under pandemien, så har sundhedssektoren oplevet en voldsom eskalering af opgaver, der har fået mange til at smide håndklædet i ringen efterfølgende. Vi kan på nuværende tidspunkt kun gisne om, hvorfor vi ser denne bølge, men der hersker flere hypoteser:
- At især sundhedspersonalet, der har været i en overlevelsestilstand, har oplevet et meningstab ved at varetage patientpleje, hvor der ikke er tid til det.
- At corona-pandemien har ændret vores grundperspektiver på eksistentielle spørgsmål såsom fordelingen af arbejde og privatliv. En hypotese der kaldes corona clarity. Mere specifikt dækker denne corona clarity-hypotese over, at pandemiens sygdom og død har katalyseret et virvar af eksistentielle tanker om, hvordan lige præcis jeg bruger min tid, og om jeg er der, hvor jeg gerne vil være? Ud fra dette perspektiv kan man se The Great Resignation som medarbejderens oprør mod ikke at kunne balancere arbejds- og privatlivet. Et oprør som vi først nu er blevet gjort opmærksomme på.
Hvad kan virksomheder gøre?
Ifølge Ian Cook (Harvard Business Review) kan virksomhederne aktivt gøre en indsats for at holde på medarbejderne:
- Sæt tal på dit problem. Hvor stort er problemet rent faktisk? Hvad er omsætningshastigheden? - dvs. opsigelser per år delt med det gennemsnitlige totale antal medarbejdere ganget med 100 – så har du omsætningshastigheden i procent. For at kunne løse problemet er det essentielt, at virksomheden undersøger, hvorfor deres medarbejdere siger op, og om der er særlige subgrupper, hvor effekten er større end ’normalt’.
- Spørg dig selv ærligt og uden at forsvare om virksomheden gør noget, der vedligeholder en høj opsigelsesrate. Spørg din organisation og vis nysgerrighed på svaret. Få mange svar, insister til du får svar ud over de sædvanlige. Husk dit spørgsmål skal skabe psykologisk tryghed - ikke det modsatte.
Du burde nu have datadrevne indikatorer på, hvor der effektivt kan justeres på uhensigtsmæssige faktorer.
