Emne
Podcast

Et fælles ansvar for en god og tryg start på livet
 
I denne måneds udgave af Ledelsesalmanakken tager vi et smut til Bornholm for at tale om programmet De Små Børns Bornholm. Det gør vi i selskab med udviklingschef i Socialt Udviklingscenter Anna Mollerup og centerchef for Center for børn og familie i Bornholms Regionskommune Ann Rubæk-Nielsen.

På Bornholm ser man, at børn hyppigere vokser op under sårbare familieforhold sammenlignet med børn i resten af Danmark. I håbet om at forbedre børnenes liv, har man på Bornholm taget initiativ til at styrke, gentænke og videreudvikle den samlede kommunale indsats for småbørnsfamilier på øen.  

Samtidig har man erkendt, at indsatsen ikke kan gøres alene, og programmet inddrager derfor kommunale fagpersoner og institutioner, civilsamfund samt småbørnsfamilier i udviklingen af prøvehandlingerne. En tilgang som også kaldes for missionsorientering, som du kan læse mere om i artiklen her.
 
”Der er ikke én løsning på problemet. Den gode løsning består af mange forskellige løsninger – derfor må vi sætte os sammen og skabe grobund for de rette løsninger, der skaber værdi.”
, siger Anna Mollerup.
 
Lyt med når vi taler om missionsorientering, De Små Børns Bornholm og et fælles ansvar for forandring.
 
God lyttelyst!

Hør episoden her

Hør også podcastserien om strategi i mellemrummene

Podcast 2 Hør podcastserien her

Læs også artiklen om missionsdrevne strategier

Strategier I Mellemrummene Læs artiklen her