Vi får mere og mere brug for forandringer i fremtiden. Klimakrise, digitalisering og ”vilde problemer” i samfundet kalder på samfundstransformation. Men hvordan udvikler vi vores organisationer ind i fremtiden? Hvordan skal vi strategisk arbejde med fremtiden?
I denne artikel vil vi argumentere for, at vi kan hjælpe vores strategiske udvikling på vej gennem brugen af fremtidsscenarier. Men at vi skal se fremtidsscenarier som noget andet end resultatet af strategisk planlægning og analytisk forecasting. Vi skal mere se fremtidsscenarier som en måde at åbne strategiske dialoger om fremtiden på en sådan måde, at vi kan koordinere vores fælles bevægelse ind i fremtiden.
Analytisk forecasting er ikke nemt – måske umuligt
Arbejdet med strategiske fremtidsscenarier begyndte virkelig at tage form i 1960’erne. Her var troen på strategisk planlægning og styring stor. At man kunne forudsige fremtiden og styre organisationen ind i den ønskede fremtid gennem langsigtede strategiske planer. Et scenarie blev derfor til gennem en ”forecasting” ind i fremtiden. På mange måder en sympatisk måde at arbejde på. Men desværre også en forsimplet måde at arbejde strategisk på ift. det samfund, vi i dag er en del af.
Det har vist sig, at de forandringer, der til sammen skaber fremtiden, er for komplekse til at indfange. Der er for mange uforudsigelige forandringer, som ændrer vilkårene for vores samfunds og organisationers måde at fungere på. Tænk eksempelvis på Corona. Det er en gamechanger, som ikke kunne forudsiges, og som ville ødelægge alle lagte strategiplaner.
Konklusionen fra en stor mængde strategisk forskning er derfor, at fremtidsscenarier lavet gennem analytisk forecasting ikke er hensigtsmæssig. Fremtiden kan ikke bestemmes på denne analytiske måde.
Scenarier som dialogværktøj
Så selv om vi ikke kan bruge scenarier til at bestemme fremtidens konkrete indretning, kan vi godt bruge scenarier til at begynde at snakke om fremtiden på en måde, hvor vi bevidst kommer væk fra hverdagen og nutiden. Ved at opstille radikale scenarier – gerne med en tidshorisont hvor det handler om 30 år frem i tiden – tvinger vi os selv til at skifte perspektiv.
Vi kan sammen begynde at diskutere, hvad vi tænker om ét eller flere scenarier, og hvad vi tror, det vil komme til at betyde for vores fremtid. Vi kan sammen bruge scenarier, der handler om 30 år frem i tiden, til at begynde at have en fælles dialog om, hvordan vi tror, at fremtiden bliver om 10 år. Ikke fordi vi tror på, at vi konkret kan bestemme fremtidens indretning om 10 år, men fordi denne form for fælles dialog om fremtiden om 10 år skaber et vigtigt grundlag for at forstå os selv og vores udvikling.
