Emne
Metode

IMF-øvelsen hjælper dig med at udforske, hvordan du kan udvikle dig personligt i dit arbejdsliv. Øvelsen afslører sårbare men vigtige sider af dig, som du bruger energi på at skjule i dit arbejdsliv. Ved at belyse de sider og arbejde med dem, kan samme energi i stedet gavne både dig og organisationen.

 

Øvelsen bygger på en ide om, at udfordringer ved personlig forandring ikke afspejler modstand eller inerti. I stedet afspejler de en loyalitet mod skjulte forpligtelser, som er bundet af vores individuelle grundlæggende antagelser. Antagelser vi tager for givet og måske har båret rundt på det meste af livet. Vi kender vist alle til, hvor svært det kan være at realisere nytårsforsæt og øvelsen kræver derfor, at man stiller spørgsmålstegn ved grundlæggende selv- og forforståelser.

Hent øvelsen som pdf

Download hjælpespørgsmål og skema til øvelsen

Download Immunitet Mod Forandring

Når skjulte forpligtelser står i vejen for din udvikling

Nedenstående er en introduktion af de fire kolonner der skal udfyldes i IMF-øvelsen. Det er vigtigt, at du tager dig god tid til at tænke over hver del, og at du ser en sammenhæng mellem dem. Gå gerne frem og tilbage mellem de enkelte kolonner. Se hjælpespørgsmål og eksempler på næste side.

 

FORPLIGTELSE: Første skridt er at identificer dit personlige udviklingsmål i dit arbejdsliv. Noget du skal blive bedre til, hvis du skal bidrage endnu mere til din egen, andres og organisationens udvikling. Tænk på situationer, hvor du føler dig begrænset af dig selv. Det skal føles vigtigt. Jo mere menings- fuld forpligtelsen er, jo sværere og mere pinlig kan den være at sige højt. Find frem til den ene, der betyder mest for dig og organisationen. Det er vigtigt, at forpligtelsen er processuel og ikke målori- enteret. ”Jeg vil blive bedre til...” er derfor en god måde at starte din sætning på. Forpligtelsen står stærkest, hvis den handler om, at du skal gøre noget, og ikke at du skal lade være med at gøre noget.

 

GØR/GØR IKKE I STEDET FOR: Næste skridt er at lave en liste over konkrete handlinger, du gør og ikke gør, som står i vejen for og dermed modarbejder dit udviklingsmål. Med andre ord er det en slags liste over dine dårlige vaner. Hvilken bevidst og ubevidst adfærd har du, som afsporer, under- minerer og saboterer din udvikling? Skriv så konkrete hverdagseksempler som muligt.

 

SKJULTE/KONKURRERENDE FORPLIGTELSER: Din immunitet mod forandring tager form. Nu skal du sætte ord på den. Start med at udfylde bekymringsboksen. Her skal du skrive de bekymringerne ned, der dukker op, når du tænker på at gøre det modsatte af de ting du skrev i 2. kolonne. Det skal gerne føles lidt ubehageligt, fordi det strider mod dine præferencer. Dernæst skal du omskrive dine bekym- ringer til dine skjulte/konkurrerende forpligtelser. Her skal du liste de forpligtelser, du ikke nødvendigvis er opmærksom på, men som styrer den adfærd, der går imod dit personlige udviklingsmål. Det er ofte forpligtelser, der beskytter os mod det vi har svært ved og ønsker at undgå.

 

GRUNDLÆGGENDE ANTAGELSER: Du har nu et overblik over din immunitet mod forandring. Du kan se, hvordan du har den ene fod på speederen (forpligtelse) og den anden på bremsen (konkurrerende forpligtelse). Det er et slags immunsystem mod den udvikling, du ønsker. Sidste skridt er at sætte ord på de grundlæggende antagelser, der fastholder immunsystemet. Det er ideer og forestillinger om dig selv og verden – et sæt af ultimative krav du søger at efterleve. Mentale konstruktioner der etab- lerer vores sandhed. Når vi sætter ord på dem, har vi mulighed for at udfordre den sandhed.

Vil du vide mere?

Spørg os om noget

Mobilize CLU8753