Søren ser det store perspektiv

Han er dybt faglig og helt i front med, hvad der er værd at vide. Og så kan han udfordre, så der sker en udvikling. 

LinkedIn
Mobilize CLU0866

Om Søren

Søren brænder for udvikling. Strategisk udvikling, faglig udvikling, organisationsudvikling, menneskelig udvikling, samfundsudvikling - og sådan kunne man blive ved. I mere end 25 år har Søren arbejdet med strategisk ledelse i faglige organisationer, både som konsulent og som forsker, institutleder og dekan på CBS.

Søren er drevet af en stærk lyst til at lære nyt og forstå, hvordan faglige organisationer udvikler sig bedst muligt i et foranderligt samfund. Han arbejder med at omsætte de overordnede strategiske dagsordener til konkrete udviklinger i organisationer, ledergrupper og ift. den enkelte leder.

 

Bogudgivelser

Andre publikationer tæller

  • "Den refleksive leder" fra 2009
  • "Sådan leder du medarbejdere, der er klogere end dig selv" fra 2005
  • "Det handler om tillid" fra 2001.

Referencer

Strategisk og ledelsesmæssig udvikling i Region Hovedstaden. Søren har mere end 15 år hjulpet Reg H med udvikling af nye regionale strategier, hospitalsstrategier, ledelsesudvikling på alle niveauer, topledercoaching og udvikling af forskningsledelses- og innovationskompetencer i alle dele af organisationen.

Strategisk ledelsesudvikling på NTNU. Søren har gennem mere end 7 år hjulpet Norges største universitet med en sammenhængende strategisk udvikling. Lederudvikling på alle niveauer fra rektorat til forskningsledere. Organisationsdesign ift. ny administrativ struktur. Strategiudvikling og strategiprocesser.

Strategi- og ledelsesudvikling på Holbæk Sygehus i 2022.

Studietur med fokus på strategisk ledelses- og organisationsudvikling samt udvikling af forandringsledelse for topledere i det norske helsevesen - herunder Helse Vest.

Forsknings- og innovationsudvikling i Region Sjælland. Har mere end 8 år hjulpet med diverse projekter inden for dette område.

Strategiudvikling og topledelsessparring på CBS. Søren har mere end 5 år bidraget til CBS's strategiske udvikling.

Strategisk udvikling af Greater Copenhagen Health Science Partner (2015-2017). Var ekstern projektleder på en proces, hvor Københavns Universitet og Region Hovedstaden (senere også DTU og region Sjælland) oprettede en fælles samarbejdsorganisation, som gør det muligt at lave forskningssamarbejde på tværs af de to organisationer.

Oprettelsen af Human First (2018-). Løbende støtte til proces med at igangsætte et samarbejde mellem Århus Universitet, Region Midt, VIA og kommunerne i Region Midt.

Strategisk udvikling på AU TECH. Har gennem 4 år hjulpet det nyoprettede fakultet med strategi-, organisations- og ledelsesudvikling. Har særligt hjulpet fakultetet med at blive parat til en fremtid med missionsorienteret forskning og innovation. 

Har igennem mere end 8 år hjulpet forskellige professionshøjskoler. Har f.eks. lavet ny strategi for UCL og forskningsstrategi for UCN. Har bidraget med ledelsesudvikling og topledercoaching på flere af disse videregående uddannelsesinstitutioner.

Har igennem 20 år lavet mere end 250 længerevarende ledelsesudviklingsforløb. Både generelle ledelsesforløb og mere specifikke inden for forskningsledelse eller innovationsledelse. En del af disse forløb har været for ledergrupper - en del af disse på direktionsniveau.

"Professionshøjskolen UCN har arbejdet sammen med Mobilize omkring udvikling af UCN fra en uddannelsesinstitution til en vidensinstitution. Det har været en rejse, hvor Søren Barlebo har været med til at vise retning og støtte til at nå målet med afsæt i organisationens egne styrker og værdier" Lene Augusta Jørgensen, Rektor Professionshøjskolen UCN