Kigger man ind i universiteternes strategier er det tydeligt at ord som engagement, innovation, transformation og partnerskaber fylder mere end nogensinde. Det skal helt sikkert ses som udtryk for at det omgivende samfunds udfordringer – lokalt såvel som globalt – er et helt centralt anliggende for universiteternes kerneopgaver som forskning, uddannelse og innovation.
Det betyder også, at universiteterne skal finde deres legitimitet i omverdenen, og gøre samfundsværdi til afsæt for sine kerneopgaver. Ledelsesopgaven bliver mere strategisk end faglig, mere udadvendt end indadvendt, og mere retningssættende end understøttende.
Institutlederen skal afveje hensyn til det individuelle og det fælles, og hele tiden balancere personlige, professionelle og organisatoriske værdier og ambitioner. Institutlederen kommer til at stå på et balancebræt, som påvirkes af kræfter med forskellig retning.
I denne artikel vil vi se nærmere på, hvad ovennævnte betyder for kravene til institutlederen, men også, hvilke muligheder det giver. Vi vil se nærmere på, hvordan udviklingen ændrer på instituttets organisering, og vi beskrive seks vigtige opmærksomheder i overgangen fra det klassiske scholar-orienterede til det impact-orienterede universitet.
Rigtig god læselyst!
