I dette fjerde og sidste afsnit i miniserien om strategi i mellemrummene taler Claus Bjørn Billehøj igen med to spændende gæster. Denne gang fra den kommunale verden og civilsamfundet.
Fra det kommunale har vi besøg af Jette Søndergaard, som er strategisk programchef hos Herning Kommune. Fra civilsamfundet har vi Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer og tidligere formand for Dansk Blindesamfund.
Både Thorkild og Jette oplever, at der er et skel mellem den forventede velfærd og den oplevede velfærd. Og hvis dette 'skel' skal udlignes, er det nok i mellemrummene, det skal gøres.
Ifølge Jette Søndergaard bevæger vi os mod en opfattelse af, at det ikke længere nødvendigvis er kommunen, der behøver at udføre de opgaver, der traditionelt har ligget hos dem. Blandt andet fordi, at vi langsomt bliver mere optaget af at levere effekt frem for ydelser – og her kan private såvel som civile aktører noget, som kommunen i nogle tilfælde ikke kan.
Men når vi i stigende grad krydser hinandens områder omkring værdiskabelse og ydelser, så kan vi komme til at glemme, hvem vi egentlig er, og hvad vi står for. Vi skal passe på med at kopiere hinanden. I stedet skal vi samarbejde med afsæt i vores oprindelige kerne-DNA. Det, som det offentlige er allerbedst til - mere af dét. Det, som det private er allerbedst til - mere af dét. Og det, som det civile er bedst til - mere af dét.
Med andre ord skal vi ikke kaste os hæmningsløst ud i mellemrummene. For der er meget vi skal være opmærksomme på, inden vi tager skridtet. Disse "opmærksomheder", og mange andre guldkorn, kan du tage med dig fra dette sidste afsnit i serien om strategi i mellemrummene.
