Emne
Podcast

”Der er ingen undskyldning længere for ikke at arbejde med det her.”

Sådan siger Rya Terney om det at tage ansvar som virksomhed for at arbejde i en mere bæredygtig retning. Rya er CSR-manager i Nilfisk, bestyrelsesforkvinde for i Dansk Stalking Center og så er hun vores gæst i dette afsnit af Ledelsesalmanakken.

Vi tager i denne måned fat, hvor vi slap, da vi i april måned talte med Katherine Richardson om hvad strategi er i en større, global kontekst. Sammen med Rya bevæger vi os nemlig fra det store, globale perspektiv og ned til det mere konkrete virksomhedsperspektiv.

For hvad kan man rent faktisk gøre som virksomhed, hvis man ønsker at arbejde i en mere bæredygtig retning?

Det spørgsmål er der flere bud på og de er både blevet mere konkrete og lettere tilgængelige. For ifølge Rya har vi bevæget os væk fra den til tider hovedkuldse ”gør-hvad-som-helst”-tilgang, der i høj grad blev praktiseret for bare 10 år siden.

I dag er mange gået over til en mere strategisk, langsigtet tilgang, der er koblet op på den overordnede forretningsstrategi og hvor de ressourcer, der sætter af til området, bruges klogere.

Bevægelsen er ikke kun sket af god vilje men også fordi, at der globalt stilles flere og større krav lovgivningsmæssigt, som tvinger virksomheder til at komme ind i kampen, hvis de ønsker at samarbejde på tværs af landegrænser.

Hør podcasten "Ingen navlestreng til vores planet"

Adobestock 393086572 Hør episoden her

Strategi i pagt med naturen?

Adobestock 285297581 Hør episoden her

Hør podcasten "Økosystemer og ledelse"

Bro Vand Hør episoden her

Spørg os om noget